
NYT FRA BYTTEBIBLIOTEKET
Kære naboer og læsere!
Grundet mange gavmilde bogdonationer (og tak for dem 🤩) har jeg været nødt til at rykke rundt på bøgerne, så der er plads til dem alle.
Det betyder, at alle fagbøger nu er kommet over på hylderne til venstre under disken
og indeholder følgende kategorier:
- Arkitektur
- Biologi
- Historie
- Kunst
- Madlavning/vinbøger/sundhed & slankekure
- Portrætbøger (mennesker, film, steder
- Psykologi
- Pædagogik
- Religion
- Et leksikon og en ordbog for rimsmede
DVDer og CDer er fortsat til højre.
I morgen eftermiddag vil der komme en seddel på disken; hvis I benytter jer af vores DVD/CDer, så skriv jer gerne på (bare med fornavn), så jeg ved, om der er interesse for fortsat at beholde dem.
Som noget nyt har vi fået en sektion med kærlighedsnoveller. De står også under disken, anden hylde til højre.
Der er enkelte blade tilbage nederst til højre, men vi har desværre ikke plads til flere, så se, om der er nogle af de eksisterende, I kunne tænke jer - ellers vil de blive kasseret ved næste udvidelse.
Mange hilsener fra Byttebibliotekaren